Risengrød stammer ikke fra Danmark. Ris kommer fra Asien og nåede Europa gennem handel, og i Norden var de i lang tid en dyr vare. Grød af korn er til gengæld meget gammel nordisk hverdagsmad, og det er mødet mellem de to, der gav os risengrøden og senere risalamande.
- Ris er kommet til Norden gennem handel og var længe en dyr importvare. Grød af byg og havre er meget ældre.
- Risengrød blev først almindelig, da ris blev billigere. Ifølge almindelig fremstilling skete det i løbet af 1800-tallet og 1900-tallet.
- Nissen skal have grød med en klat smør juleaften. Det er folketro og ikke en regel.
- Risalamande er en yngre ret med fransk navn, som typisk laves af kogt, afkølet risengrød.
Hvor kommer risene fra?
Ris er dyrket i Asien i flere tusinde år. Gennem handel kom de til Mellemøsten og videre til Europa, og araberne dyrkede ris i Spanien i middelalderen. I Norden blev ris derimod importeret og var i lang tid en dyr vare, ikke noget, man kogte i store gryder til hverdag.
Hvornår ris blev almindeligt i danske køkkener, kan ikke dateres præcist. Ifølge almindelig fremstilling skete det i løbet af 1800-tallet og 1900-tallet, efterhånden som varerne blev billigere og lettere at få fat i.
Hvad spiste man, før risengrøden kom?
Grød. Grød af gryn var i ældre tid hverdagsmad i Danmark og blev typisk kogt på byg eller havre. Det er en grundret, som kan laves af næsten ingenting, og som mætter.
Risengrød er altså ikke en ny opfindelse, men en ny version af en gammel ret. Da ris kom ind i køkkenet, blev byg og havre i nogle gryder erstattet af ris, og grøden fik en lysere farve og en blødere smag. Der er ingen opfinder og intet årstal, og det vil vi ikke gætte på.
Hvorfor blev risengrød julemad?
Det kan ikke dokumenteres entydigt. To forklaringer nævnes ofte. Den første er, at grød i forvejen hørte til de retter, man lavede til fest, og at ris, som var en finere vare end almindeligt gryn, passede til anledningen. Den anden er nissen. Begge forklaringer er plausible, og de udelukker ikke hinanden.
Hvornår på juleaften man spiser risengrød, varierer. Mange spiser den som frokost juleaftensdag eller på lille juleaften, og nogle laver den også i løbet af december. I 2026 er juleaften torsdag den 24. december, og lille juleaften er onsdag den 23. december. Hvad der ellers hører til dagen, står i hvilken dag er juleaften.
Hvorfor får nissen grød med smør?
Ifølge folketroen bor nissen på gården og passer huset, og juleaften skal han have en skål grød med en klat smør. Glemmer man det, kan han blive fornærmet og lave ulykker. Derfor stiller mange børnefamilier stadig en skål ud til nissen, og det er bemærkelsesværdigt ofte, at skålen er tom næste morgen.
H.C. Andersens eventyr »Nissen hos spekhøkeren« handler om en nisse, der efter nogen overvejelse vælger grød med smør frem for en students digte. Det siger noget om, hvor fast grøden stod i den danske nissetro. Nissen er blot én af mange skikke, der hører til julen. Flere kan du læse om i julens historie.
Fra risengrød til risalamande
Risalamande er en yngre ret. Navnet kommer fra fransk »riz à l’amande«, ris med mandler, og ifølge almindelig fremstilling blev retten kendt i danske hjem i løbet af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet. Den laves typisk af kogt, afkølet risengrød, som blandes med piskefløde, vanilje og hakkede mandler. Til risalamande hører en hel mandel, og den, der finder den, får mandelgaven. Mere om julemaden finder du i traditionel dansk julemad.
| Punkt | Risengrød | Risalamande |
|---|---|---|
| Hvad er det? | Varm grød kogt på ris og mælk. | Kold dessert af kogt og afkølet risengrød, fløde, vanilje og hakkede mandler. |
| Hvordan spiser man den? | Varm, typisk med smør, kanel og sukker. | Kold, typisk med kirsebærsauce. |
| Hvornår? | Mange spiser den som frokost juleaftensdag eller på lille juleaften. | Typisk som dessert efter hovedretten juleaften. |
| Mandel? | Ikke typisk. | Ja, en hel mandel, og den, der finder den, får mandelgaven. |
Spiser man risengrød i andre lande?
I Sverige og Norge kender man også julegrød af ris. Den hedder på svensk »risgrynsgröt«, og skikken med en skjult mandel findes også der. Hvad man ellers spiser til jul i nabolandene, kan du læse i hvordan fejrer man jul i Sverige og juletraditioner i Norge.
Nissehuer og pyjamas til den lille nisse
Vi sælger ikke noget, der handler om grød, men nissen har vi tænkt på. Der findes nissehuer til både børn og voksne i én størrelse, og en pyjamas til børn med titlen The Garden Gnome, som er engelsk for havenisse. Pyjamasen er i 95 % GOTS-bomuld og 5 % elastan og findes i børnestørrelser fra 1-2 år til 13-14 år. Hvad der er på pyjamasen, kan du se på billedet.
Se julepyjamas til børnSe tilbehør
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stammer risengrød fra?
Ris kommer fra Asien og nåede Norden gennem handel. Grød af korn er meget ældre i Norden, og risengrød er en version af den med ris i stedet for byg eller havre. Der er ingen enkelt opfinder.
Hvornår begyndte danskerne at spise risengrød?
Ifølge almindelig fremstilling blev ris først almindelige i danske køkkener i løbet af 1800-tallet og 1900-tallet. Et præcist årstal findes ikke.
Hvorfor spiser man risengrød til jul?
Det kan ikke dokumenteres entydigt. Grød hørte til festmad, ris var en finere vare end almindeligt gryn, og nissen skal have grød juleaften. Flere forklaringer er mulige.
Hvorfor får nissen grød med smør?
Ifølge folketroen skal nissen have en skål grød med en klat smør juleaften. Ellers kan han blive fornærmet og lave ulykker. Det er en skik og ingen regel.
Hvad er forskellen på risengrød og risalamande?
Risengrød er varm grød af ris og mælk, typisk med smør, kanel og sukker. Risalamande er en kold dessert af afkølet risengrød, fløde, vanilje og hakkede mandler, typisk med kirsebærsauce og med en hel mandel gemt i.
Hvornår spiser man risengrød i julen?
Mange spiser den som frokost juleaftensdag eller på lille juleaften. I 2026 er det torsdag den 24. december og onsdag den 23. december.
Kilder og noter
- Teksten bygger på almen viden om rissens vej til Europa, om gammel nordisk grød og om danske juleskikke, ikke på én bestemt kilde. Vi har ikke kunnet slå op i primærkilder eller kogebøger, mens teksten blev skrevet, så oprindelsen er formuleret forsigtigt.
- Vi har bevidst udeladt årstal for, hvornår ris eller risengrød blev almindelig i Danmark. Fremstillingerne varierer, og vi kunne ikke bekræfte dem. »I løbet af 1800-tallet og 1900-tallet« er den almindelige fremstilling, ikke noget, vi har tjekket.
- Nissetroen (grød med smør juleaften) er folketro og almen viden. H.C. Andersens eventyr »Nissen hos spekhøkeren« er almen viden, og vi har ikke slået handlingen op igen, mens teksten blev skrevet.
- At araberne dyrkede ris i Spanien i middelalderen, at risalamande har fransk navn og at svenskerne kalder deres grød risgrynsgröt, er almen viden. Hvem der spiser hvad hvornår på juleaften, er skikke, ikke regler.
- Produktoplysninger (materiale og størrelser på pyjamasen) stammer fra produktbeskrivelsen på julesweatersshop.shop i et udtræk fra 23. oktober 2026. Udvalget kan ændre sig. Ugedage for 2026 er beregnet ud fra kalenderen.
